Ringkøbing Provsti

 

Reformationsfejring i Ringkøbing Provsti

- den 31. oktober 2017 er det 500 år siden, at Martin Luther ifølge traditionen slog sine 95 afladsteser op på døren til slotskirken i den tyske by Wittenberg.

Afladsteserne medførte et voldsomt kirkeligt røre, der udviklede sig til det, der siden er blevet kendt som den lutherske Reformation. Som en steppebrand bredte Reformationen sig ud over store dele af Europa, og ret hurtigt nåede den også til Danmark.

Reformationen er det historiske fundament for vore dages folkekirke, der netop er en evangelisk-luthersk kirke.

I Ringkøbing Provsti fejrer vi Reformationens 500-års jubilæum med en lang række arrangementer, som vi håber, at rigtig mange vil møde op til på kryds og tværs af sognegrænser.

Der er lagt foldere i kirkerne og kirkehusene, som beskriver de enkelte arrangementer.

Vel mødt!