Vægterandagter i Ringkøbing Kirke


Der er mange mennesker på gaderne i Ringkøbing en sommeraften. Turister spadserer i de små gader og på havnen, andre spiser is eller drikker en kop kaffe. Så er der vægterne, der går forbi og synger vægterversene og fortæller om byens historie og folkene, der har boet her. Altid er der en lang hale af mennesker efter vægterne for at lytte til dem. Derfor er kirken også åben sådan en aften! En aften om ugen slutter vægterne deres aftenrundgang foran kirken, hvor præsten indbyder alle til en lille aftenssang. Dette finder sted torsdage i juli og august måned.

Vægterandagt begynder ca. kl. 21.00 i Ringkøbing Kirke og varer ca. 15. min. En vægterandagt går i al sin enkelhed ud på: en salme, kort bibeltekst på dansk, orgelmusik, fadervor, velsignelse og en salme til slut.

Der har været god opbakning til vægterandagterne hver gang. Rigtig mange, både beboere i byen og turister, har taget imod tilbuddet og deltaget i den korte andagt.
Det er en dejlig måde at afslutte en dag på.

Vi glæder os til at jer!