Kirkens diakoni / sociale arbejde

 

Diakoni er kirkens ord for socialt arbejde. Ordet er græsk og betyder "tjeneste".
Kirkens diakoni er livshjælp, hvor livet er truet.

Ringkøbing og Rindum kirke er gået sammen for at yde den bedst mulige hjælp til mennesker i Ringkøbing. gennem Menighedsplejen, der har tre arbejdsområder:

  • Samvær med ensomme mennesker: Besøgstjenesten.
  • Hjælp til pårørende, der passer syge i hjemmet: Aflastningstjenesten.
  • Fællesskab med nydanskere: Møder på Tværs.

Menighedsplejen i Ringkøbing er medlem af foreningen Samvirkende Danske Menighedsplejer. Det betyder, at selv om vores arbejde udføres frivilligt, så er der professionel opbakning og supervision bag.

Vil du være med til at glæde andre med din indsats? Har du lyst til at få nye venner fra en anden kultur? Eller har du brug for at få besøg eller aflastning, >>> læs her, hvordan du kan kontakte os.