”Et meningsfuldt liv”


OBS - grundet Covid-19 er arrangementet flyttet fra Rindum Kirkehus til Ringkøbing Kirke onsdag den 7. okt. 2020 kl. 19:30 - 21:50
v/Birgitte Graakjær Hjort

Vi lever i en oplevelses- og evalueringskultur – en tid, hvor vi jagter højdepunkts-oplevelser og nødigt vil gro fast i det rutineprægede. Og en tid, hvor vi konstant evaluerer for at gøre tingene bedre og få et meningsfuldt liv. Vi bliver fortalt, at det er vigtigt at træffe de rigtige valg for at få mest muligt ud af livet.

Skal alting udvikles og gøres bedre? Er det blevet forbudt at stå stille og ikke leve i konstant forandring og personlig udvikling? Tænk hvis vi går glip af det vigtigste, hvis vi altid er på vej til noget nyt, større, bedre eller mere eksotisk. Tænk hvis vejen til et meningsfuldt liv bl.a. består i at træffe såkaldt forkerte eller dårlige valg og erfare, at det går alligevel. Hvad har den kristne tilværelsesbetydning at sige? Og hvordan er kirkelivets udvikling en del af den samfundsudvikling?

Et foredrag, hvor vi tager temperatur på tiden, standser op og overvejer, hvad der præger os.

Birgitte Graakjær Hjort er leder af Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter

Entré, inkl. kaffe kr. 50,-  / studerende ½ pris

Arr.: Ringkøbing Y’s Men’s Club