Høst- og familiegudstjeneste i Rindum Kirke
Høstgudstjeneste i Rindum Kirke 27. sept. 2020
Både kirke og Kirkehus var pyntet. Og både kirke og kirkehus blev taget i brug, for at menigheden kunne finde plads under Corona restriktionerne.
I prædikenen kom Mogens Thams omkring naturens livgivende cyklus og genopvækkelsen af Lazarus. Med Møllehaves salme ”Lazarus lå i sin grav”, lod sognepræsten kaldet lyde til os alle: ”Lazarus, kom herud!”. Vi må ikke lade sorg og bekymringer tage livsmodet fra os. Vi må tro på, at Gud gør livet nyt og genskaber liv af det, der er er borte, eller synes forsvunden.
Tidligere høstgudstjenester
Høstgudstjeneste søndag den 22. september 2019 kl. 10.30 i Rindum Kirke
Stemningspyntet kirke og kirkehus var rammen om gudstjenesten. Mange havde medbragt frugt, blomster grønsager, marmelade og meget mere fra haven. Ved gudstjenestens begyndelse blev dette båret til alteret.
Årets minikonfirmander medvirkede med bl.a. drama og sang.
I Kirkehuset efter gudstjenesten var der kirkefrokost og auktion over ”høsten” og pengene sendes til velgørende formål, fordeles ligeligt mellem Folkekirkens Nødhjælp, Kirkens Korshær og Danmission.
Beløbet ved auktionen blev i alt 6.125,- kr. - hertil kan lægges 1.035,50 kr. i høstoffer søndag den 8., 15. og 22 sept.
Solen skinnede og septembers himmel var så blå, men rigtig mange fyldte kirken og deltog ved en festlig gudstjeneste og efterfølgende frokost i kirkehuset.
>>> tilbage