Du er her: 

Margrethe Dahlerup Koch

Den 13. juli 2020 fik vi besked fra Kirkeministeriet, at præst ved Holstebro Valgmenighed Margrethe Dahlerup Koch er ansat som sognepræst i Ringkøbing Pastorat og provst for Ringkøbing Provsti i Ribe Stift fra den 1. september 2020.

Margrethe er født i 1963, gift med Andreas Exner og har 3 voksne børn.
Margrethe er ordineret som præst i 1991 og har siden oktober 2015 været præst i Holstebro Valgmenighed. Før var Margrethe Koch præst i Ringkøbing provsti i 22 år, bl.a. en længere periode i Tim pastorat og siden i Tim-Stadil-Vedersø pastorat. I perioden fra 1993 til 2012 havde hun desuden tilknytning til Ringkøbing sogn på forskellig vis, først som 50% sognepræst, senere som sygehuspræst og til sidst som bistandspræst for provsten.

Det er altså i høj grad en lokalkendt præst, der tiltræder den 1. september som provst og sognepræst.
Den officielle indsættelse sker ved gudstjenesten den 13. september 2020 kl. 14.00 i Ringkøbing Kirke og kreeringen (indsættelse som provst) den 1. oktober i Ribe Domkirke.

Vi ønsker Margrethe Dahlerup Koch til lykke med udnævnelsen og ser frem til og glæder os til samarbejdet.

Lars Hansson
Formand for Ringkøbing Menighedsråd

>>> Tilbage